Netværksmøder for KY og KSD afholdt

Flere end 80 kommuner var repræsenteret, da Kommunernes Ydelsessystem og Kommunernes Sygedagpengesystem den 5. og 6. november holdt netværksmøder i København og Vejle. Se præsentationerne her.

80 kommuner og flere end 150 deltagere - ydelseschefer og høringsansvarlige - var mødt op, da Kommunernes Ydelsessystem (KY) og Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) havde sat kommunerne i stævne på projekternes halvårlige netværksmøde for kerneinteressenter.

Møderne startede med en status på arbejdet med Kommunernes Ydelsessystem samt gennemgang af løsningens succeskriterier. Kommunernes Sygedagpengesystem brugte resten af dagen på bl.a. gennemgang af løsningen, præsentation af brugerrejser, implementering og igangsættelse af den kommunale høring af kravspecifikationen, som løber frem til den 27. november 2013.

Den høje og engagerede deltagelse vidnede om stor interesse for løsningerne og ønsket om at forberede implementeringen af løsningerne, så de kommer godt fra start, når de er klar til implementering i de første kommuner. 

Materiale fra netværksmøderne

Præsentationerne fra møderne kan ses nedenfor. Her findes også en zip-fil med A3-versioner af brugerrejser, som kommunerne selv kan printe.

På møderne præsenterede KSD-projektet en video, der fortæller grundlæggende om den nye løsning. Se videoen her.